Jesper Øhlenschlæger inviterer til bogreception

24. august, kl. 15-19: Fredag eftermiddag er Startup Citys indbyggere inviteret til reception i anledning af, at en af Aarhus’ mest succesfulde iværksættere Jesper Øhlenschlæger lancerer sin nye bog “Magtens Korridor – En iværksætters bekendelser”.

Jesper Øhlenschlæger er egentlig uddannet advokat, men stiftede i 2003 typehusselskabet M2, hvor han lod kendte arkitekter tegne typehuse. I 2007 solgte han sine aktier i M2 til Keops og fratrådte som administrerende direktør for i stedet at skabe vindmøllevirksomheden Skykon.

Han blev dog fyret af Skykons bestyrelse i 2010, og siden er selskabet gået konkurs og har gjort et kraftigt indhug i Øhlenschlægers private formue, der på et tidspunkt blev vurderet til over 70 mio. kr.

“Jeg vil gerne starte en debat om entrepreneurship i Danmark … Derfor har jeg skrevet “Magtens Korridor”, en ærlig og beskrivende bog, der omhandler min egen karriere og de virksomheder jeg har startet. Jeg har ønsket at at give et indblik – ja måske næsten et overblik, hvad der sker i mødet med investorer, samarbejdspartnere og pressen. Når det går godt – rigtig godt. Når det går galt – hva så? Jeg håber at jeg med denne bog kan skabe en ny debat i Danmark. Vi skal ind til roden, og ændre den danske indstilling over for iværksættere,” lyder det fra Jesper Øhlenschlæger på bogens hjemmeside www.magtenskorridor.com i forbindelse med udgivelsen.

Kom og mød en lokal iværksætter, der både har gjort de vildeste drømme til virkelighed, har prøvet at ramme bunden – og at rejse sig igen. Receptionen foregår på Restaurant Castenskiold på Aaboulevarden, Aarhus.

Klik to gange på billedet herunder for at se invitationen i fuld størrelse.

Comments ( 0 )

    Leave A Comment

    Your email address will not be published. Required fields are marked *